Nedenfor ses en række sager, der er pådømt eller undersøgt ved gejstlig ret og andre retter tilforordnet gejstlige dommere (siden år 1900). Listen er ikke komplet.
Snedsted-sagen: Sagen angik en præsts dåbssyn. Sagen blev afgjort efter lov om domstolsbehandling af gejstlige læresager. Præsteretten, der var nedsat med en juridisk og to teologiske dommere ved Thisted ret, afsagde dom den 26. juni 1996. Præsteretten dømte præsten til afsked. Vestre Landsret, der var tiltrådt af tre teologisk sagkyndige dommere, stadfæstede ved sin dom af 19. januar 1999 præsterettens dom.
Wagner-sagen: Undersøgende provsteret 1984 pga. massive samarbejdsvanskeligheder mellem præst, menighedsråd og anden præst. Provsteretten hævet pga. nyvalg til menighedsråd, idet der var formodning for, at der kunne etableres et samarbejde med menighedsrådets valgte medlemmer. Undersøgende provsteret nedsat i 1986 pga. forhold vedrørende en prædiken og samarbejde med biskoppen. Pålagt bøde på en halv månedsløn. I 1987 afskediget diskretionært.
Conradsen-sagen: Undersøgende provsteret 1986. Tjenesteforseelser, herunder tilsidesættelse af decorum. Afsked meddelt pga. uegnethed.
Nør-sagen: Undersøgende provsteret nedsat i forbindelse med en præsts dåbspraksis, idet præsten bl.a. betingede dåb over præstens skøn over, om forældrene indtog en tilstrækkelig positiv holdning over for spørgsmålet om barnets kristne opdragelse. Efterfølgende ministeriel påtale, idet man lod præsten forstå, at fornyede berettige klager kunne få konsekvenser for hans stilling i folkekirken.
Møller Jensen-sagen: Undersøgende provsteret nedsat på baggrund af grove beskyldninger og nedsættende udtalelser om medlemmer af menighedsrådet og biskopper. Alvorlig irettesættelse fra ministeriet.
Lundh-sagen: Undersøgende provsteret nedsat i forbindelse med forhold i og uden for tjeneste, herunder grov uforsvarlig varetagelse af kirkebogsføringen. Afsked begrundet i tjenesteforseelser.
Ruben Jørgensen-sagen: Undersøgende provsteret nedsat pga. en præsts krav om dåbsundervisning som betingelse for dåb. Afskediget i 1976 grundet tjenesteforseelser.
Hoffmann Sørensen-sagen: Sagen angik en præsts vægring ved at benytte ornat under kirkelige handlinger. Præsten idømt en irettesættelse ved provsteretten i 1971.
Søbye-sagen (Geistlig Rescriptsamling 1962.450): Undersøgende provsteret nedsat i 1962 på baggrund af tjenesteforseelser. Meddelt irettesættelse af ministeriet for misbrug af konfirmandundervisningen til politisk propaganda, angreb fra prædikestol på enkeltpersoner m.v. Ny undersøgende provsteret 1964. Afskediget samme år for misbrug af prædikestolen m.v.
Barsøe-sagen (Geistlig Rescriptsamling 1953.180): Undersøgende provsteret nedsat i 1952 med det formål at belyse en præsts forhold til liturgi, ritualer, folkekirkens lære og pastoratets menigheder. Ministeriel meddelt (diskretionær) indskærpelse.
Søegaard Hansen-sagen (UfR 1949.863 H): Tiltalt for provsteret ved at have stået i utilladeligt forhold til to kvinder. Frifandtes ved provsteretten, men afskediget af landemoderetten og Højesteret for overtrædelse af decorum. Fradømt retten til at bære embedsdragt.
Hjort-sagen: Afskediget 1948 for formentlig lydighedsnægtelse (administrativ disciplinær afsked), da Hjort nægtede at genoptage sin tjeneste efter flere års orlov, da hans menigheder anså dette for håbløst. Efterfølgende (!) undersøgende provsteret vedrørende "den retslige Konstatering af den fra Pastor Hjorts Side stedfundne Funktionsnægtelse, og de i forbindelse dermed staaende nærmere Omstændigheder,...", men ikke vedrørende læren. Afskedigelsen fastholdt af ministeriet, men ændret til diskretionær afskedigelse (med heraf følgende pension), da Hjort havde erklæret sig villig til at genoptage sin embedsgerning.
Selmer-sagen (Højesteretstidende 1928.570): Tiltale for forbrydelse mod sædeligheden. Straffet med fængsel, embedsfortabelse og mistede retten til at bære embedsdragt. Dom afsagt af Østre Landsret, til hvilken ret der i medfør af retsplejelovens § 21 var tilforordnet to provster. Stadfæstet af Højesteret.
Kure-sagen: Undersøgende provsteret for brud på folkekirkens lære og usømmelig optræden over for præstekolleger m.fl. Afskediget administrativt (diskretionært) i 1927.
Sick-sagen (UfR 1922.928 H/Højesteretstidende 1923.39): Afskediget i 1922 af Vestre Landsret for at have udvist uterlig adfærd over for en tjenestepige. Fradømt retten til at bære embedsdragt. To sognepræster var i henhold til retsplejelovens § 21 tilforordnede landsretten som dommere. Dommen stadfæstet af Højesteret.
Arboe Rasmussen-sagen (UfR 1916.627 H): Tiltale ved provsteretten for at være kommet i afgørende strid med folkekirkens bekendelse. Blev frifundet af provsteretten, dømt af landemoderetten, men frifundet af Højesteret pga. tiltaltes subjektive forhold.
Davidsen-sagen (Højesteretstidende 1909.393, jf. UfR 1909.952): Sat under tiltale ved kommissionret (”provsteret” i København) for overtrædelse af straffelovens § 185 samt D.L. 2-11-1 og 14 ved at have vanæret sit embede ved uterligt forhold og ved usømmelig og letfærdig tale. Afskediget samt frakendt retten til at bære embedsdragt. Stadfæstet af Højesteret.
Berthelsen-sagen (Højesteretstidende 1906.606): Sat under tiltale ved provsteret for at have nægtet at anerkende en sognepræst som fadder til et barn. Frifundet. Dommen stadfæstet af landemoderetten og Højesteret.
Ifversen-sagen (Højesteretstidende 1903.309): Sat under tiltale ved kommissionsret (”provsteret” i København) for at nægte at efterkomme et til ham af ministeriet givet pålæg om at forrette en vielse. Idømt en bøde på 200 kr. Frifundet af Højesteret pga. subjektive årsager.
Hornbeck-sagen (UfR 1900.142 H): En ved underretten anlagt sag for injurier, fremsat i en prædiken, afvist ex officio som henhørende under gejstlig ret. Der blev herefter ved Kirkeministeriets skrivelse af 25. september 1900 (Geistlig Rescriptsamling 1900.489) nedsat en kommissionsret i analogi med provsterettens sammensætning uden for København. Tiltalte blev straffet med en bøde på kr. 100 for overtrædelse af straffelovens § 141.