Nedenfor ses en række domme - bl.a. optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen - angående kirkeretlige forhold. Listen er ikke komplet.

UfR 2023.4814 Ø: Præst frifundet pga. forældelse for underslæb af hjemmeberettelsessæt.

UfR 2021.4630 V (i anke): Gymnasiums afskedigelse af idrætslærer, der var syvendedagsadventist, og som derfor ikke ville møde til et arrangement en lørdag, ikke i strid med forskelsbehandlingslovens § 1.

UfR 2021.3830 Ø (i anke): Forældre hver især idømt bøder og tvangsbøder på 2.000 kr. for at undlade at oplyse barns navn til ministerialbogen. Spørgsmål om religionsfrihed.

UfR 2017.1795 H: Ikke i strid med grundloven, en forfatningsretlig sædvane eller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at der var blevet udstedt regler om mulighed for vielse i folkekirken af to personer med samme køn. Højesteret udtalte bl.a. - for første gang - at grundlovens § 4, 1. led, opstiller normative rammer for reguleringen af folkekirken, men at lovgivningsmagten (og regeringen) har et betydeligt skøn med hensyn til, hvilke grænser det evangelisk-lutherske bekendelsesgrundlag sætter for en sådan regulering.

Østre Landsrets dom af 18. marts 2013 (B-941-12): Anvendelse af tjenestemandslovens § 43 forudsætter ikke afklaring af, hvem der i givet fald bærer skylden for det manglende samarbejde. Men kravet om, at de opståede samarbejdsproblemer skal være udtryk, ikke blot for en dybtgående uoverensstemmelse, men også af en sådan tidsmæssig længde, at der er tale om en årrække, består. Afskedigelsen af sognepræst blev derfor kendt ugyldig.

UfR 2008.342 H: Tilskud til folkekirken, som oprinder af nedlæggelsen af kirkekapitalen, udgør ikke en krænkelse mod samvittigheds- eller religionsfriheden. Forskel i vederlag for begravelse af medlemmer og ikke-medlemmer er begrundet i et sagligt vederlagssynspunkt. Behandling af fødselsregistrering har alene en forvaltningsmæssig karakter.

UfR 2007.1146 Ø: Nedsat urne skulle ikke flyttes til de ukendtes grav, trods 17 år gammel bestemmelse herom i testamente.

UfR 2007.678 Ø: Procesrente kunne kræves, selvom lån var optaget som muslimsk rentefrit lån, der var betegnet som et "venlighedslån". At det er i strid med muslimsk tradition at kræve renter, førte ikke til andet resultat, jf. rentelovens § 3, stk. 4.

UfR 2007.316 Ø: Person, der tilhører sikhismen, fik konfiskeret rituel kniv (kirpan) som følge af våbenlovens § 4, fordi han beviseligt bar kniven på et offentligt sted. Kirpanen, en rituel og i øvrigt sløv kniv, er et af fem symboler som en sikh altid bærer. Kirpanen blev anerkendt som religiøst symbol.

UfR 2006.2446 V: Person straffet for overtrædelse af straffelovens § 137, stk. 2, for at have forstyrret gudstjenester ved i strid med liturgien ved de pågældende kirker at medsige trosbekendelsen og synge korsvar.

UfR 2005.3346/2 H: Kirkeministeriet udmeldte et menighedsrådsmedlem og kirketjener af folkekirken, da han fandtes at have stillet sig uden for folkekirken pga. sin tilslutning til bl.a. reinkarnationslæren, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 352 af 6. juni 1991 om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning. Højesterets flertal fandt, at loven ikke giver et tilstrækkeligt klart grundlag for at kunne sige, at et medlem har stillet sig uden for folkekirken, selv om han gennem længere tid i læserbreve, foredrag og interviews i medierne måtte have arbejdet ihærdigt, åbenlyst og aktivt med at udbrede en troslære, der på en række punkter er i strid med folkekirkens. Dette gælder uanset en eventuel forudgående tilkendegivelse fra de kirkelige myndigheder. Et mindretal på to dommere fandt, at loven gav den fornødne hjemmel til eksklusion, men fandt desuagtet ministeriets afgørelse ugyldig, da det egentlige formål havde været at opnå, at medlemmet ikke længere kunne være medlem af menighedsrådet. Flertallet tilsluttede sig mindretallets ugyldighedsgrund.

UfR 2004.904 V: Deltidsansat organist blev afskediget af menighedsråd under henvisning til Kirkeministeriets administrative praksis om organisters beskæftigelsesgrad. Afskedigelsen anset for ulovlig. Erstatning tilkendt, men ikke godtgørelse for tort.

UfR 2003.2545/1 V: Under henvisning til at det er kirkegårdsbestyrelsen, der kan meddele tilladelse om flytning af nedgravede askeurner, ophævede landsretten skifterettens kendelse om, at en nedgravet urne skulle forblive i et gravsted, som var valgt af afdødes ægtefælle og børn. Skifterettens kompetence er begrænset til tvister om valg af gravsted, opstået før askeurnen er nedgravet.

UfR 2003.1428 Ø: Overtrædelse af straffeloven § 266 b for forhånende udtalelser. Der er ikke taget stilling til religionsfriheden, men alene ytringsfriheden.

UfR 2003.1411 Ø: Overtrædelse af straffeloven § 266 b for forhånende udtalelser.

UfR 2002.438 V: Udtrykket »er afskediget« i menighedsråds skrivelse til gravermedhjælper skulle kun forstås som en meddelelse om, at der i den kommende tid ikke var arbejde til ham, på samme måde som de skrivelser, han havde modtaget foregående år.

UfR 2001.910 V: Menighedsråd var berettiget til at kræve gravsten med Hells Angels' navn og logo fjernet under henvisning til det skøn, som de kirkelige myndigheder udøver i forbindelse med kirkegårdes indretning.

UfR 2001. 423 H: Beslutning om forlængelse af prøvetid for kirketjener ikke ugyldig, idet det blev lagt til grund, at forlængelsen var sket pga. samarbejdsvanskeligheder, og at denne begrundelse var meddelt kirketjeneren, jf. bekendtgørelse om ansættelse som tjenestemand på prøve i folkekirken med senere varig ansættelse for øje.

UfR 2001.207 V: Musikskoleleder tilkendt godtgørelse, da det fandtes bevist, at han var blevet afskediget som følge af medlemskab af Jehovas Vidner.

UfR 2001.83 H: Bortvisning af muslim, der trods forbud havde bedt på et gangareal, berettiget, da forbudet var nedlagt af hensyn til ro og orden.

UfR 2000.2350 Ø: Afvisning af muslimsk praktikant pga. dennes hovedbeklædning uberettiget, da kravet om at arbejde uden hovedbeklædning ikke fandtes båret af saglige hensyn. Arbejdsgiverens beklædningsvejledning fandtes at have »en vis rummelig karakter«.

UfR 2000.2234 H: Overtrædelse af straffelovens § 266 b, stk. 1, men ikke 2, for at have fremsat stærkt forhånende udtalelser mod muslimer.

UfR 2000.1284 Ø: Tvist i dødsbo om gravstedsret skulle påkendes af skifteretten.

UfR 1999.1288 Ø: Forældre idømt bøder og tvangsbøder for ikke inden den i navneloven fastsatte frist at anmelde barns navn til ministerialbogen (i folkekirken). Landsretten fandt ikke, at kravet i navneloven var i strid med grundlovens § 68.

UfR 1998.894 H: Kirkeministeriel meddelt irettesættelse til sognepræst, der havde båret ornat under en antiabortdemonstration, ikke ugyldig. Biskoppen havde været beføjet til at meddele sognepræsten et pålæg på baggrund af et af ham udøvet skøn om anvendelsen af ornatet.

UfR 1996.349 Ø: Udlæg kunne foretages i kirkelig ejendom, da en kirke må anses for et i princippet omsætteligt formuegode, uanset om den kan sættes på tvangsauktion. Der kunne ikke foretages udlæg i fremtidige kirkeskatter, jf. retsplejelovens § 508.

UfR 1995.621 H: Sognepræst var efter provsteretsundersøgelse blevet afskediget diskretionært. Ikke tilkendt godtgørelse for, at præsten under suspensionen og tid herefter var udelukket fra at søge andre præstestillinger.

UfR 1991.973 H: Præst kunne ikke afskediges i medfør at tjenestemandslovens § 24, da der ikke var grundlag for at afskedige ham på baggrund af disciplinære årsager. Retsvirkningen af uberettiget afskedigelse af tjenestemand.

UfR 1990.636 V: Ikke overtrædelse af straffelovens § 266 b ved i et læserbrev bl.a. at have udtalt, at »Homosex er den ækleste form for hor«.

UfR 1989.988/1 H: Ikke grundlag for at tilsidesætte to afgørelser fra Kirkeministeriet, hvorefter sagsøgeren fandtes uegnet som valgmenighedspræst og til ansættelse som andenpræst, som ugyldige.

UfR 1987.886 H: Gravstedsret.

UfR 1987.97 H: Afvisning af en sag, der var anlagt mod en biskop ved Højesteret som 1. instans, jf. D.L. 1-2-13, og som vedrørte sagsøgtes kirkelige forkyndelse, idet sagsøgeren fandtes at mangle kompetence til søgsmålet.

UfR1983.963 V: Stiftsøvrighed anset for at være en decentral statslig myndighed.

UfR 1981.1070 Ø: Aftale om i 10 år at betale tiende til en frikirke var ved udtræden af kirken bortfaldet p.g.a. bristende forudsætninger.

UfR 1980.252 V: Ægteskabssag kunne ikke afvises under henvisning til påståede mangler vedrørende den gejstlige mægling.

UfR 1979.802 Ø: Tvist om retten til gravstedsskøde.

UfR 1975.845 B: Gravsteds fredningsperiode begrundet i offentligretlige og ikke privatretlige hensyn.

UfR 1975.311 Ø: To brødres ønske om at flytte deres fars kiste til andet gravsted imødekommet mod tredje brors ønske.

UfR 1970.331 H: Kirkeministeriet afskåret fra at nægte hjælpepræst ansættelse som tjenestemandsansat præst pga. dennes forhold under besættelsen, da der må stilles samme krav til decorum for alle præster i folkekirken.

UfR 1967.514 H: Kirkeministeriet kunne med bindende virkning for menighedsråd indgå overenskomst med Vesttyskland om flytning af tyske krigsdøde.

UfR 1967.424 Ø: Ikke grundlag for at tilsidesætte Kirkeministeriets afgørelse om, at en stedfunden konstitution i Thorshavns menighedsråd var ugyldig til trods for, at biskoppen som førsteinstans burde have taget stilling til sagen først.

UfR 1967.286 H: Kirkeværge ved den russiske ortodokse menighed udsat af sine funktioner i henhold til dom, da også et efter dommen stedfunden valg ansås for ugyldigt.

UfR 1966.60 H: Præst afskediget i strid med den russiske ortodokse menigheds statutter. Russisk ærkebiskops afsættelse af menighedsråd og indsættelse af kirkeværge var uden retsvirkning.

UfR 1960.135 H: Ikke tilstrækkelig grund til at tilsidesætte det af Kirkeministeriet udøvede skøn, hvorefter en gravstedsinskription fandtes upassende.

UfR 1957.649/1 Ø: En i en kirke indfunden beruset person kunne ikke straffes efter politivedtægten, da denne alene omhandlede færdsel på offentlig gade mv.

UfR 1957.201 Ø: Enke havde krav på at blive begravet ved sin afdøde mand i dennes families gravsted. En af enken opsat sten måtte dog fjernes, da den ændrede gravstedets karakter.

UfR 1955.875 Ø: Til trods for at gudstjeneste ikke var påbegyndt, straffedes tiltalte for forstyrrelse af gudstjeneste (straffelovens § 137, stk. 2), da det måtte stå tiltalte klart, at hans forstyrrelse ville strække sig ind over tidspunktet for gudstjenestens begyndelse.

UfR 1955.572/2 Ø: Tydelig beskrevet gadejord foran kirke kunne tinglyses.

UfR 1954.1040 Ø: Ikke muligt at vinde hævd på gravsted.

UfR 1954.514 H: Gravsted, der var blevet sammenlagt med svigerfamilies gravsted, kunne genoprettes som selvstændigt gravsted efter andet barns påstand herom.

UfR 1954.267 H: Afdødes børn af første ægteskab tilkendt ret til skøde på gravsted ved hustrus død.

UfR 1952.620 Ø: Præst havde krav på, at hans afskedigelsessag blev genoptaget efter nu opnået frifindelsesdom for ansættelse i Frikorps Danmark.

UfR 1938.419 Ø: Straffet for injurier og bagvaskelse ved at have kommet med stærkt fornærmende og spottende angreb på jøder.

UfR 1936.330 H: Sammenlægning af præsteembeder kunne mod menighedsråds protest ske ved kongelig resolution.

UfR 1935.676 H: Indremissionær dømt for injurier mod frimenighedspræst, der søgte embede i folkekirken.

UfR 1934.774 H: Organist have ud over sin løn krav på renterne fra et legat, der stammede tilbage fra 1754.

UfR 1934.212/2 Ø: Ved sin kones død lod købmand A hendes navn indhugge i gravstenen. Det fandtes uberettiget, at købmand A's anden hustru uden tilladelse fra samtlige af A's arvinger ved A's død havde fjernet navnet og i stedet ladet indhugge »Købmand A's familiegravsted«.

UfR 1930.550 V: Menighedsråd var ikke rette sagsøger i spørgsmål om kirketiendeejers pligt til at afholde udgifter i forbindelse med anskaffelse af nyt orgel.

UfR 1922.226 V: Præst, der havde købt nyt støbegods til præstegården uden ministeriets billigelse, indestod for betalingen over for støbegodsets sælger.

UfR 1922.164 H: Afgørelse vedrørende personligt tillæg i henhold til præstelønningsloven.

UfR 1916.627 H: Præst, der bl.a. havde talt mod dogmet om jomfrufødsel, frikendt for vranglære pga. subjektive grunde.

UfR 1912.545 H: Præst, hvis indtægt var blevet forringet i forbindelse med ophævelse af tiendet, ej berettiget til erstatning, da det måtte stå lovgivningsmagten frit at ændre i præsternes indtægter.

UfR 1906.712 Ø: A lod uberettiget sin søn begrave i et gravsted tilhørende B. Ikke selvtægt, at B fra graven lod fjerne nogle planter mv., der stod uden for den del af graven, hvor sønnen lå begravet, da A ikke havde opnået besiddelse over den udenomliggende del af gravstedet.

UfR 1882.378 H: Frimenighedspræst straffet for at have båret den for folkekirkens præster anordnede embedsdragt.