Efterårsmøde og årsmøde 2016

Mandag den 14. november 2016, kl. 13-17.15, afholdes efterårsmøde over emnet "Magt og demokrati i folkekirken - i kølvandet på New Public Management". Mødet afholdes på Aarhus Universitet, Studenternes Hus, mødesal 2, Frederik Nielsens Vej, Aarhus. I forlængelse af efterårsmødet afholdes Selskab for Kirkerets årsmøde.

Den reformbølge, der betegnes ”modernisering af den offentlige forvaltning” eller New Public Management, er inden for de seneste 10-15 år blevet stadigt mere følelig også på det folkekirkelige område. Man kan imidlertid spørge efter den reelle dybde af virkningerne. Er der tale om andet og mere end en ændret retorik – eksempelvis fra institution til organisation, fra tilsyn til ledelse og fra embede til funktion – samt ændrede administrative procedurer (dvs. mere it). Er der også blevet flyttet magt rundt, i givet fald: hvorfra og hvortil? Har den ændrede retorik sat sig spor i folkekirkens selvforståelse, eller i kirkens omverdensorientering?

Med efterårsmødet på Aarhus Universitet forlænger og uddyber Selskab for Kirkeret forårsmødets tema.

PROGRAM:

Kl. 13.00. Velkomst ved formanden, professor Svend Andersen.

Kl. 13.10. Målstyring i folkekirken. Dokumentation og analyse af implementeringen af et nyt ledelsesredskab i den folkekirkelige organisation, ved sognepræst, journalist, MPA Annette Kruhøffer.

Kl. 13.45 Magt og demokrati i folkekirken i kølvandet på New Public Management – set af Landsforeningen af Menighedsråd, ved næstformand Inge Kjær Andersen.

Kl. 14.20. Kaffepause.

Kl. 14.50. Do. – set af provsten, ved domprovst Jens Torkild Bak.

Kl. 15.25. Do. – set af biskoppen, ved biskop Tine Lindhardt.

Kl. 16.00. Debat.

Kl. 16.45. Årsmøde.

Kl. 17.15. Afslutning.

 

Alle er velkomne. Dog er årsmødet kun åbent for selskabets medlemmer. Indkaldelse til årsmødet er fremsendt til medlemmerne.

Oops, an error occurred! Code: 2024100603484300b25849