Årsmøde 2015

02.09.2015

Mandag den 14. september 2015 kl. 12 afholder selskabet årsmøde på Københavns Universitet, Det Teologiske Fakultet, Købmagergade 44-46, auditorium 11 (3. sal).

Efter årsmødets formelle del ("generalforsamling") afholdes årsmødets faglige del, der i år vil dreje sig om præsteløftet.

Præsteløftet er i de seneste 10-15 år ofte bragt i spil i debatter om præsters forkyndelse og ikke mindst udtalelser til pressen. Løftets juridiske implikationer og status er behandlet i Kristine Gardes ph.d.-afhandling fra 2008, ”Præsteløftet – en retsteologisk og kirkeretslig undersøgelse af præsteløftets status og betydning”. Her blev bl.a. argumenteret for, at en bearbejdning af præsteløftet vil være ønskelig.
 
Årsmødet i 2015 tager denne tråd op og ser igen på præsteløftets status som løfte. Er det mere et moralsk løfte end et juridisk løfte? Desuden spørger vi:  Hvad er bekendelsernes status i bekendelsesgrundlaget? Hvad skal de overhovedet gøre godt for? Hvad indebærer løftet i forhold til de embedsteologiske paradigmeskift fra  det traditionelle til det efter-moderne?

PROGRAM:

12.30-12-45. Velkomst til årsmødets faglige del ved formand Svend Andersen.

12.45-13.30. Afdelingschef Steffen Brunés: Præsten og ”løftet”.

13.30-14.15. Ekstern universitetslektor og stiftsteolog Henning Thomsen: ”Bekendelserne og præsteløftet – en returbillet til det statiske, med plastikken som omstigning?”.

14.15-14.45. Kaffepause.

14.45-15.00. Opposition ved retsteolog, ph.d. Kristine Garde.

15.00-15.15. Opposition ved biskop Elof Westergaard.

15.15-16.00. Debat.


Alle er velkomne. Til årsmødets formelle del har dog kun medlemmer adgang. Dagsorden er udsendt til medlemmerne.

Møde